Oprindelse

Den første Staffordshire bull terrier blev indregistreret i England i 1935, og er siden udelukkende opdrættet som familie- og udstillingshund.

Hundekamp blev forbudt ifølge engelsk lov 100 år før, i 1835.
Racen blev i 2006 kåret som årets familiehund i England, hvor den også populært kaldes "the childrens' nursemaid" eller "the nannydog".
Staffordshire bull terrierens tålmodighed og forsigtige omgang med børn er legendarisk.

De hunde som Staffordshire bull terrieren nedstammer fra, er ikke fuldt dokumenteret, men det vides, at racen blev skabt ud fra datidens bulldog og terrier varianter. Formodentlig med størst vægt indholdet af bulldog.
Staffordshire bull terrieren er den terrier race i oprindelseslandet, der er flest af - og samme sted den 5. største race med ca. 12.000 årlige registreringer.
I Danmark er Staffordshire bull terrieren en race med en lille population. I 2008, 2009 og 2010 blev der i Dansk Kennel Klub registreret henholdsvis 180, 136 og 101 Staffordshire bull terriere.


                                                                                                            

I det berømte Staffordshire regiment er Staffordshire bull terrieren regimentsmaskot.
Historien om Staffordshire bull terrieren hos regimentet tager sin begyndelse i 1800-tallet. South Staffordshire regimentet var på march under ledelse af Lord Wolseley. De skulle hjælpe med at befri Khartoum, der var belejret af tyskerne.
De steg på et tog i Kairo sammen med en Staffordshire bull terrier, desværre sprang Boxer, som hunden hed,  af toget mens det var i fart. Soldaterne så hunden ligge bevidstløs ved siden af sporet. De fleste anså den for død.
Nogle få dage efter, mens regimentet havde slået lejr ved Assiut for at afvente de videre marchordrer, vaklede en meget tynd og udmattet hund ind i deres lejr, hvor den kollapsede. Boxer havde tilbagelagt over 320 kilometer langs jernbanesporene i 40 graders hede for at slutte sig til sit regiment.
Hunden kom sig og fulgte med på det videre felttog. Fra da af blev Staffordshire bull terrieren regimentets maskot.

Efter 2. verdenskrig blev det i 1949 til en fast tradition, at regimentet ved parader havde en Staffordshire bull terrier til at gå forrest. Den første paradehund var en helt hvid Staffordshire bull terrier. De efterfølgende, der alle fik navnet Watchman, var sorte.
I 1988 blev Watchman III optaget i regimentet med rang af sergent.

The Staffordshire Regiment Museum


Udskriv denne side